Kropsterapi Aarhus

Fordybelse af kontakten til kroppen kan være en værdifuld nøgle til at komme i bedre kontakt med os selv og vores inderste.

Som en del af terapien kan kropsterapi efter ønske og aftale indgå i dit forløb. I kropsterapi kan indgå elementer af healing samt øvelser og blid berøring, der virker afspændende, nedsætter stress, styrker din centrering, styrker jordforbindelsen samt styrker kontakten til f.eks. kraft og glæde. Samtidig kan du opleve, at øvelserne giver dig en mere direkte adgang til følelser og områder i dig, som du måske har lukket af for, og som det derfor vil være godt at blive fortrolig med igen.

Kropsterapien foregår påklædt liggende på briks. Den kan også foregå siddende eller stående. Du mærker ind i dig selv – i din krop og dine følelser – mens jeg støtter din undersøgelse. Jeg guider dig og hvis der er brug for det kommunikerer vi løbende undervejs. Jeg lægger mine hænder på forskellige steder, arbejder bl. a. med afspænding samt med din krops energistrømme samt med elementer af healing. Efter selve behandlingen taler vi kort, om dine oplevelser undervejs.

En kropsterapeutisk behandling kan være meget afspændende og behagelig. Samtidig kan du efterfølgende føle dig lidt ør og have brug for lidt tid og rum til at fordøje behandlingen. Det kan anbefales, at du sørger for at planlægge at have lidt luft i din kalender efter en kropsterapi, så du giver dig selv mulighed for at lade erfaringen bundfælde sig i dig.

Priser

Kropsterapi 60 – 75 min.                                      750 kr.

Studerende, ledige og pensionister kan tilbydes rabatpris. Spørg venligst ved tidsbestilling.